Home | Kontakt | English | RSS

Projektetablering

NFBi medvirker til at igangsætte nye forsknings- og udviklingsprojekter med deltagelse af såvel virksomheder som videninstitutioner.

Netværkets sekretariat kan deltage i projektformuleringer og yde bistand til projektansøgninger, der falder inden for netværkets faglige fokusområder. Netværket kan også bidrage til selve projektet, som formidler af resultater og best practice.

I projektmodningsfasen kan NFBi eksempelvis bidrage med:

  • Matchmaking i forhold til relevante samarbejdspartnere fra både erhvervsliv og videninstitutioner
  • Workshops hvor projektideer udfoldes og afklares
  • Hjælp til projektfinansiering
  • Sparring på udformning af ansøgninger

En forudsætning for at NFBi kan hjælpe til er, at virksomhederne bidrager aktivt til projektudformningen.

Hvis et projekt passer ind i netværkets strategi for videnspredning, kan det også indgå som en del af projektets formidlingsaktiviteter. Det kan eksempelvis ske gennem:

  • Afholdelse af workshops i en indledende fase af projektet med henblik på idegenerering og brugerinddragelse
  • Videnspredning via nyhedsbreve og web til en bred målgruppe
  • Indsamling og beskrivelse af cases med eksempler på best practice
  • Afholdelse af præsentationsworkshops/seminarer hvor resultater fremlægges og diskuteres

NFBi har ikke mulighed for at finansiere projekter eller at deltage som aktiv projektpartner.

Projektstøtte

Med det voksende fokus på brugerdrevet innovation indgår temaet i en lang række af puljer og støtteordninger både i Danmark, Norden og EU. NFBi kan, evt. i samarbejde med vores medlemmer, være med til at finde frem til relevante støtteordninger for et projekt.

Som hovedregel gælder, at det kræver en grad af medfinansiering fra en virksomhed, når den indgår i et projektsamarbejde. Størrelsen kan variere, men ligger ofte på 50%. Det er også forskelligt, hvad der tæller som medfinansiering; det kan eksempelvis være den tid/løn en virksomhed bruger på projektet, eller der kan kræves en form for betaling.

Mulighederne er mange og kan måske virke uoverskuelige. Derfor opfordres medlemmer og andre interesserede til at henvende sig til sekretariatet, hvis de ønsker at diskutere projektideer generelt eller mulighederne inden for bestemte puljer og programmer.

Members only?

Som udgangspunkt kan netværkssekretariatet kun tilbyde ovenstående projektydelser til medlemmer af netværket. Men vi deltager gerne i en mere uforpligtende sondering af eventuelle samarbejds-/projektmuligheder med ikke-medlemmer.

Netværket har begrænsede ressourcer og kan være nødt til at prioritere blandt potentielle projektforslag.

Print Tip en ven
Senest opdateret: 26/09/08 , © Alexandra Instituttet A/S