NFBi nyhedsbrev nr. 24, januar 2010
NFBi-netværket slutter – nyt netværk opstår
NFBi’s bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen ophører planmæssigt den 30. juni 2010, og netværket slutter i den form, det har i dag.
Vi arbejder dog kraftigt på, at NFBi kan fortsætte efter sommerferien i en ny og stærkere form, nemlig som et større innovationsnetværk med fokus på service- innovation, hvor et vigtigt tema stadig vil være brugerdrevet innovation. Vi forventer, at det nye netværk opnår støtte og vil kunne starte umiddelbart efter at NFBi lukker ned.
Alle nuværende NFBi-medlemmer vil selvfølgelig være meget velkomne i det nye netværk. I vil blive holdt orienteret om vores arbejde med det nye innovationsnetværk. Selvom vi kan se en ende på NFBi-netværket, vil vi på ingen måde skrue ned for aktiviteterne men fortsat afholde arrangementer, støtte opstart af nye projekter, udvikle nye tilbud til medlemmer etc.
Følg med på NFBi's hjemmeside og nyhedsbrev.
Brugerstudier af folks energiforbrug gennem cultural probes-metoden

Projektet Minimum Configuration - Home Automation (MCHA) har til formål gennem brugerdrevet innovation at udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige it-baserede energistyringsenheder i hjemmet konfigureres, så de bliver anvendelige og relevante for brugeren.
Projektet har publiceret en guide til bedre forståelse af danskeres energiforbrug i hjemmet. Guiden bygger på workshops og brugerstudier af 25 familier, som er blevet interviewet, observeret og undersøgt med designmetoden cultural probes af antropolog Johanne Mose Entwistle i Alexandra Instituttet.
Medlemsinterview: Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
På Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet fokuserer forskerne på brugerdrevet innovation i et business-to-business perspektiv.
Udfordringen for virksomheder er bl.a. at få brugerdrevet innovation indpasset i produktionsapparatet.
Nyt fra den brugerdrevne stafet
Emnet i månedens stafet er servicedesign.
Designer Mette Mikkelsen og forbrugerforsker, ph.d. Anne Flemmert Jensen fra etrans, Designskolen Kolding, forklarer begrebet med udgangspunkt i et antropologisk studie af bilbrugere.
De har fået spørgsmålet: Kan servicedesign skabe behov?
Stafetten er vores brugerdrevne klumme. NFBi indledte stafetten med at stille en forsker et spørgsmål i relation til brugerdrevet innovation. Forskeren har herefter sendt et nyt spørgsmål videre til en anden relevant person, og således fortsætter stafetten.
Puljeordninger CKO, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, støtter samarbejdsprojekter mellem kultur- og erhvervslivet
CKO uddeler i løbet af 2009-12 i alt 24,8 mio. kr. til projekter, der sigter mod at skabe vækst gennem samarbejde mellem kulturlivet og erhvervslivet.
Hensigten er, at private virksomheder, offentlige aktører og vidensinstitutioner kan søge puljen af støttemidler med det formål at igangsætte projekter, der bidrager til at øge væksten i det danske samfund gennem et forbedret samarbejde mellem erhvervs- og kulturlivet. Private såvel som offentlige projektholdere kan søge projektmidlerne, og CKO forventer at støtte 4-7 projekter om året.
Støttemidlerne udbydes i åben konkurrence, og projekterne vil blive vurderet i forhold til hinanden. Tilskud gives i overensstemmelse med statsstøttereglerne, og CKO står til rådighed for spørgsmål op til ansøgningsfristerne. Projekter ventes at kunne modtage mellem kr. 750.000 og kr. 1,4 mio.
Datoen for næste ansøgningsrunde er 1. marts 2010.
NFBi miniprojekter Brugerdrevet innovation i Post Danmark: Fra viden til hverdag

Dette NFBi miniprojekt sætter sig ind i den brugerdrevne innovationskontekst ved at undersøge vigtige forhold i vidensvandringen mellem kunde og virksomhed.
Mere specifikt undersøges vidensudvekslingen mellem et udvalg af Post Danmarks kunder og virksomhedens udviklingsafdeling i forretningsenheden Privatkunder.
Miniprojektet er afsluttet, og der er udarbejdet en casebeskrivelse.
Nye medlemmer
Vi byder velkommen til nye medlemmer af NFBi:
JOIN-projektet søger respondenter til forbrugerinterviews
Projektet JOIN – Joint Online Innovation Network, udvikler en online community innovationsplatform, hvor virksomheder, bruger-designere og forbrugere sammen systematisk kan udvikle succesfulde produkter. Projektet fokuserer på livsstil, bolig og beklædning.
Projektet søger nu et antal brugere til en brugerundersøgelse af en halv times varighed på telefon eller SKYPE i januar.
Brugerne skal gerne have følgende profil: interesseret i design – prøvet at handle online før – medlem at et socialt netværk (fx facebook, linkedIn).
Send venligst en email til interview@crossroadinnovation.com, og du hører nærmere. Som tak for hjælpen får du et gavekort på 500 kr., der kan bruges på JOIN-platformen til at købe design.
NFBi-arrangementer
Online BDI workshop 24. marts – projekter søges
Med afsæt i konkrete projekter og erfaringer med brugerinddragelsesmetoder og online platforme, planlægger vi en heldagsworkshop den 24. marts. Vi har derfor brug for konkrete og aktuelle projekter, som vi kan diskutere ud fra. Så hvis du er i gang med et projekt, hvor du inddrager brugere gennem online communities og samtidig har lyst til at dele ud af din erfaring og få feedback, så hører vi meget gerne fra dig.
Dato: Onsdag den 24. marts 2010
Sted: Alexandra Instituttet, Åbogade 34, 8200 Århus N, lokale ADA-333
Læs mere om hvordan du indleverer dit projekt og tilmelder dig workshoppen.
Informationsmøde om REACH OUT-netværket
NFBi og REACH OUT afholder i fællesskab et informationsmøde om det nye REACH OUT-netværk og puljen til brugerinddragelse i kulturlivet.
Tid og sted: Tirsdag den 2. marts i Århus.
Nærmere information annonceres senere.
Udvalgte eksterne arrangementer
Fødevarevareinnovation med fokus på de unge anno 2010
Arrangør: Snitker & Co.
Tid og sted: 27. januar 2010, kl. 14:00 - 16:00 i København K
Velfærdens innovationsdag 2010
Tid og sted: 27. januar 2010, kl. 9:00 - 18:00 i København Ø
REACH OUT! Kick-off event
Arrangør: Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Tid og sted: 28. januar 2010, kl. 14:00 - 17:00 i Valby
Praktisk erfaring med teknologisk innovation
Arrangør: Snitker & Co.
Tid og sted: 3. februar 2010, kl. 14:00 - 16:00 i København K
Nyheder fra NFBi
Nyhedsbrevet bringer nyheder, historier og information fra NFBi-netværket og medlemmer.
NFBi’s hjemmeside opdateres jævnligt med nyheder der er relevante for netværket. Følg med på nyhedssiden, eller få nyhederne ”direkte” som RSS-feed. På nyhedssiden bringer vi også nyheder fra netværkets medlemmer og samarbejdspartnere. Nyheder der er interessante for netværket kan sendes til sekretariatet, info@nfbi.dk.
Tilmeld dig NFBi's nyhedsbrev her.
